Long time, no see - Kina tager al vores opmærksomhed (og wifi, varme, elektricitet etc. etc. )

To uger er nu gået siden sidste blogindlæg, og meget vand er løbet under broen her i Chengdu, Sichuan, Kina.  Candra og jeg har været tralvt beskæftiget med arbejde og "friend-making", hvilket har resulteret i meget lidt lyd fra os. Det hører dog med til historien, at Wi-Fi -guderne ikke har tilgodeset os i dette tidsrum. Derfor følger nu en længere opdatering af de sidste 2 ugers oplevelser:

Som skrevet tidligere skulle vi mandag d. 29/2 starte i vores nye virke som English teachers i Aimier Beite Kindergarten. Vi havde derfor forberedt os en del dagen inden og så med spænding frem til første rigtige møde med børnene.  Desværre endte dagen med at blive et antiklimaks uden lige:
Vor kære "English teacher" kollega, Yoyo meddelte os "today, there is no children".. Lidt ærgerligt, når vi nu var mødt så spændte op. Hvad vi til gengæld fik, var følgende:

- En "demo-class" for Yoyo
- Ventetid på det iskolde English office fra 8-16.40. Kineserne SKAL åbenbart blive på jobbet, selvom der tilsyneladende intet er at tage sig til. F.eks. har Yoyo kun undervisning om formiddagen, men af en eller anden uvis grund sidder hun på sin stol hele eftermiddagen til 17.40. Hun bruger tiden på læsning og Mandala-tegninger.


Resten af ugen forløb med undervisning af de skønne, kærlighedshungrende kineserbørn.
Vi skal vænne os til, at vi hver morgen skal sige godmorgen til børn, forældre og bedsteforældre ved skolens indgang. Første skoledag var i selskab med 20 andre lærere, der stod i en lang række efter Candra og jeg. Alle blev budt velkommen med et rungende "sa shang hao"  ( sådan lyder det)

Hver fredag er der dance-off med engelsklærerne på scenen. Børnene står på snorlige rækker (indskolingen i Danmark blegner ved siden af den kinesiske disciplin). Yoyo hev os med op på scenen, hvor vi sang og dansede 5 fuldstændig ukendte børnesange; gudskelov på engelsk.

I vores fritid har vi fremskaffet os et par badminton ketsjere, så vi sammen med resten af den kinsesiske befolkning kan hænge ud i parken. På vores tur mod parken kom vi ud på en længere omvej, der ledte os hen til en tennisklub, hvor vi tilfældigvis mødte den engelsktalende kineser, Wasebe. Han inviterede os med på en hiking tur i skovene udenfor chengdu sammen med "Chengdu Panda Hash" , en afdeling af den verdensomspændende jogging-klub "Hash House Harriers".
 Vi meldte os straks til og fortrød ikke: På turen mødte vi en afslappet og uhøjtidelig stemning ( Sloganet lyder: A drinking club with a running problem") samt en masse spændende mennesker fra store dele af verden. En af disse er den danske forfatter, 75 årige Sven Burmester (der blandt andet skriver klummer i Kristeligt Dagblad"). Sven fortalte en masse om sit spændende virke, og vi ser frem til tempelvandring i Chengdu med ham i slutningen af marts!

Dagen inden (lørdag 5/3) havde vi brugt i centrum af Chengdu sammen med Anne-Sofie og en gut ved navn Paley.  Niels' søster Clara havde mødt Paley gennem couch-surfing, da hun rejste rundt i Kina, og han tilbød at vise os rundt i det pulserende "mitte".

Vi var derfor meget glade, da weekenden lakkede mod enden søndag aften: Vi havde fået en masse oplevelser og var blevet klogere på byen og dens opbygning, men vigtigst af alt, vi havde fået nye bekendtskaber, der måske ligefrem kan blive til venner.

 Mere følger snarligt..