Hej til Kina

Kina har no mercy når det kommer til nyankomne blegansigter med jetlag

Vores forventninger til vores heltemodtagelse i lufthavnen i Chengdu, Sichuan, Kina (havde vi forresten lang tid til at tænke over, da vi ventede i flyet i 40 min. efter landing): 

Leo (vores kinesiske kontaktperson) kommer og henter os. Så skal vi se lejligheden og måske gå en lille tur i byen og endeligt skal vi have en solid velkomstmiddag. I aften vil vi ligge i sengen i lejligheden og smile: da vil vi have pakket ud og være glade for at være landet.  

Vores ubarmhjertige virkelighed: 

Leo kom ikke lige og hentede os. Det gjorde to kinesere. Den ene kineser satte straks i løb - han skulle hente Lina, der var landet fra USA. 

Vi blev fragtet til Sichuan Normal University, hvor Anne-Sofie (vores eneste danske ven) ventede. Vi fik taget et pasfoto i et kælderrum og kom på politistationen med nogle papirer omhandlende opholdstilladelse. Vi skulle forresten lige pludselig bo på et hotel indtil torsdag. 

Vores velkomstmiddag:

Blev delt mellem otte kinesere, Lina og Anne-Sofie og os. Det foregik i et "private room", hvor maden blev serveret på en roterende glasplade - og så rækker man ellers bare til. På vejen havde vi lige spottet to levende kaniner i et bur i køkkenet, så vi var super spændte! Midddagen startede med boghvedete og en skoldhed klud til at varme hænderne, så jakkerne blev så småt smit. Leo roste os for vores udadvendthed (vores højlydte grin - så vi hyggede os). Maden bestod af en masse småretter og til (især) Candras lettelse ingen kanin. 

Jo flere øl, jo flere ting (og jo flere gange) blev der skålet. 

Efter maden spillede vi et spil kaldet, 007, Mona Lisa, Johnny Depp (et reaktionsspil) som vakte stor grin og begejstring. De danske drukspil har fået en konkurrent. 

Vores første to dage på hotellet i Campus i Chengdu bød blandt andet på disse oplevelser: 

• Kinesere er grinende og smilende - også selvom ingen forstår et brik af, hvad hinanden siger
• Engelskniveauet er meget lavt (en universitetsstuderende med en major i engelsk har et sprogligt niveau svarende til en gennemsnitlig dansk 9.klasses elev)
• Vi oplever tit, at vores spørgsmål besvares med et nyt spørgsmål fra deres side - ofte om noget fuldstændig andet 
• Det er fuldstændig normalt at gå med jakke indenfor, hvilket er forståeligt, for der er hundekoldt både inde og ude - til trods for udetemperaturen står døre og vinduer pivåbne. 
• Det er helt normalt at blive dyttet af når man står og snakker, fordi en scooter, hvorpå en kineser med smogmaske og kæmpe grydelapper som handsker, lige skal igennem hotelreceptionen - altså inde fra værelserne af. 
• Man kan sagtens udnytte hulrummet under en trappe til en lille print/fotobod. 
• Udseende frem for sikkerhed: Hellere polstre bilen i smukt plys frem for at kunne bruge selen
• Shiiit de har KÆMPE biler!
• Shit de smasker.. 
• Kineserne har aldrig travlt når de er på gåben - vi har endnu ikke set en eneste kineser trampe hastigt afsted på gaden, men når det kommer til spisning, så har de bare ikke to sekunder mere: det bedste/værste er, når de sætter underlæben på skålen og ellers bare skovler ind (med dertilhørende veludførte smaskelyde).
• Det er enormt effektiv at rengøre badeværelser ved at spule det med vand fra gulv til loft. 
• Kvinder drikker ikke så gerne - det er uværdigt at vise sig fuld som kvinde, og generelt bliver "nej tak" til alkohol bedre accepteret blandt kineserne end i DK. 
• Vores briefing-kultur ligger langt fra kineserne: de bryder sig ikke om at planlægge længe ud i fremtiden - og det der med information til to nyankomne er underordnet, det kommer hen af vejen.. 

Om onsdagen fik vi et lille lynkursus i børneaktiviter samt i mandarin. Det var udfordrende. Læringsmetoden var ikke den mest pædagogiske, og der blev gentaget en del: "you just learned it!" - en kritik af, at vi ikke kunne huske de kinesiske gloser, når diaset pludselig blev lukket ned foran os. Men hellere lidt end ingenting. 
På hotellet var der i øvrigt en flok britere, som gik og ventede på, at de skulle ud til deres børnehaver/skoler ligesom os. 

Under opholdet på hotellet spiste vi i universitetskantinen. Selv et stykke sauteret broccoli smager helt anderledes på den anden side af jorden. Derudover havde Candra problemer med finmotorikken (spisepindene).

Et bette printkontor under trappeopgangen. Overfor en ligeså stor biks - her med kylling, enten på spyd eller lår. 

Vi glædede os til at se vores børnehave og lejligheden især, da vi fandt vores toilet en kende ildelugtende. Vi skulle bare have vidst, hvad der ventede os...