Vi har nu været i Chengdu i fire måneder, og vi har nu længe
haft det sådan, at begivenhederne sker hurtigere end hvad vi når at berette på
computeren – så det er godt, vi snart kommer hjem og fortæller!
Vi har haft besøg af Candras mor og Peder, der boede i
Chengdu i en uge. Det var utrolig dejligt at få lov at føle sig som
turistguider og føle, at vi efterhånden kender byen ret godt!
Vi drak te i tehuset ved floden, så pandaer, templer,
markeder, det tibetanske område og en masse kineserbørn. Det var rart at blive
bekræftet i det vi gør hver dag, underholder og underviser i nævnte rækkefølge
25-30 børn. Det kræver meget energi, hvorfor vi bedre kan forstå, hvorfor vi
sommetider kan blive trætte!
Derudover blev vi forkælede på flere niveauer og det er jo
altid rart :-)
Netop som de var taget afsted skulle vi afsted på kollegatur.
Vi havde efter flere omgange med spørgsmål ikke fundet ud af andet, end at
turen var gratis og hvor den gik hen: bambusskov. Fredag eftermiddag fik vi
endelig afgangstidspunktet at vide: 7.20 lørdag morgen.
Afsted kom vi, og vi blev mødt med The Vickys råb: "Zætra!!”.
Så er vi ligesom i gang tænkte vi. I bussen fik vi to snackposer hver og
beredte os på den to timer lange bustur. Efter fem timer var vi fremme……. Det var
der ingen der sagde noget til, og vi accepterede at vi kunne skyde en hvid pil
efter nogen form for tidsplan resten af turen.
Sammen med bambuskoven voksede selfiestængerne mirakuløst ud
af lommerne på vores kære kolleger. Vi havde frygtet at føle os som luft på
turen, da vi indtil videre ikke har haft et særligt tæt forhold til andre
kolleger end Yoyo. De taler ikke engelsk og vi taler ikke engelsk. Men hvor
blev vi alle bedste venner når vi sådan skulle posere med dem. Intet giver
bedre credit end en selfie foran en bambusskov med en udlænding på – det skulle
da lige være to!
Derudover var vores boven og number one headmaster (!!! Dette
blev kraftigt pointeret til os, da vi begge havde en tendens til at tale om de
fire headmasters (himmelråbende forkert!)) med på turen, og hun var rigtig god
til at råbe ”Zætra” – og placere mig og eftertøffende Niels ved frokostbordet
og ellers fortælle hvornår bussen ville med igen. Generelt blev Niels ikke
velsignet med så meget opmærksomhed på turen, hvilket også sås da han var ved
at lege med en xylofon i en gavebutik, da et forkælet kineserbarn kom hen og
tog den ud af hånden på Niels, som forarget forlod stedet efterfølgende. Det
forkælede barns bedstemor ville tage selfies med Niels og Candra indtil Niels
blev skubbet væk, så Candra og bedstemor kunne lave endnu bedre poseringer!! En
bedstemor blev til ti og selfieshowet gik over gevind. Det var først da en af
bedstemødrene valgte at synge en sang til os lige op af i hovedet af os, at en
af vores kolleger trak os væk.
Vi skulle så også på ”teambuilding”, hvor vi i grupper skulle
ud og sejle i bambusbåde. Vi kom i gruppe med the one headmaster og et møgbarn
(forklaring følger). Vi var omkring 10 i båden og Miss Ai placerede sig forrest
lige ved en stolpe, så hun stort set ikke kun ro for stolpen – men hun kunne
stensikkert kommandere, hvorfor hun blandt os fik tilnavnet Kaptajnen!
Møgbarnet havde selvfølgelig fået en vandpistol med på båden
som han fornøjede sig med når han ikke sad og skreg.. Hans optur kom da han
skræmte tre små ænder væk, som Miss Ai ellers havde beordret os om at sejle hen
imod, så hun kunne få et foto!
Derudover ville møgbarnet bare gerne skyde på sine lærere i
de andre både, hvilket resulterede i flere dræberblikke. Men før alt det her
skete, havde vi roet i omkring 5 minutter, befandt os cirka 50 meter fra
bredden, hvor kineserne simpelthen gav op.. Vi sad i samme side, og vi skulle
hele tiden ro og så stoppe efter Miss Ais befalinger. Vi endte adskillige gange
i sivene og måtte konstatere at der ikke er meget søfolk i kineserne.
De havde dog forsøgt sig med noget teamwork i cirka fem
sekunder ved at sige: ”yi, er, yi” (en, to, en), og forsøge at ro i takt, men
det sluttede ligeså hurtigt som det startede. Det er jo lidt småhårdt at ro.. :-)
Hele situationen indeholdt meget af det vi har mødt i Kina:
forkælede børn, halvdovne kinesere, og en umættelig kærlighed for selfies, men
også den tilbagelænede tilgang til tingene, hvor det er lige meget, om man
kommer frem eller tilbage i en båd.
Kollegaturen viste sig at være en mægtig oplevelse! Naturen
var fantastisk og noget af det smukkeste vi endnu har set i Kina, og derudover
fik vi igen en fuldstændig autentisk oplevelse af kineserne og deres skønne
kultur!
Vi har nu kun tre uger tilbage i vores dejlige Chengdu og ved
vores skønne unger i Aimier Beite. Vi skal bruge de næste par uger med vores to
hold kineservenner og ellers få afsluttet fem fede måneder. Herefter står den
på knapt fire ugers rundrejse i Kina inden vi den 19. august vender hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar